En af BROENs (DDS’ Lederblad) skribenter gennemførte i august 2004 en interviewrække med medlemmerne i Prufamskalm. Skribenten ville ind til substansen af, hvad der definerer en rigtig løbspatrulje. Artiklen nåede aldrig i trykken, men prufamskalm.dk bringer her uddrag af interviewene med Morten, Mikael, Alex, Andreas og Rasmus  

Hvordan kan det være, at I vinder?
Det er nok en kombination af alle vores kompetencer og evner. Og at vi så er så fysisk stærke, at vi ikke går ned på den front - og så er vi bare gode til at afkode en opgave.

At afkode en opgave - hvad mener du med det?
Når man skal løse en vilkårlig opgave, drejer det sig i brund og grund om at forstå, hvad den går ud på, og hvad det er, der giver point... og så foksere på det. Det lyder meget enkelt - men folk glemmer det, når de er trætte.

Al den her nordiske mystik, som I omgiver jer med. Hvad er det for noget?
Jamen det er så også en del af hemmeligheden omkring Prufamskalm. Det går i bund og grund ud på at binde vores sammenhold op på nogle ritualer. Det styrker patruljen. Ritualet kan sådan set også være en sang, og vi har det da også med at synge af fuld hals, når det skal gå stærkt - men hemmelige ritualer fra en glemt tid, er der en eller anden form for styrke i.

 

Prufamskalm - jeg har aldrig hørt om ham før. Det er ikke bare noget I har fundet på?
Prufamskalm er ... problemet er at dokumentationen er forsvundet - men Prufamskalm er ægte nok. Vi kan bare ikke bevise det længere.

Hvad er det vigtigste ved Prufamskalm?
Det er helt klart et socialt behov for kammeratskab, venskab, drengerøvshumor og den slags, som jeg får opfyldt - det gør de andre for den sags skyld også. Det er det her venskab, hvor vi kender hinanden og ved hvad, hvem, hvor, hvordan uden kigge på hinanden. Vi ved bare, hvor vi har hinanden. Det er en ret fantastisk fornemmelse.

Kan du forklare det lidt nærmere?
Jamen det handler om, at vi er en flok stivnakkede bananer, som helst ikke vil bukke under. Men det pres vi sætter os selv under på løb, ville vi alle sammen bukke under for, hvis vi ikke havde hinanden til at hænge på en gang i mellem. Og det er så der, hvor vi bare kender hinanden så godt efterhånden, at vi ved hvornår den ene bliver træt, og den anden skal mindes om at drikke vand.

I lyder lidt som en flok tøser
... og det er måske lige præcis pointen. Vi har al den råstyrke og praktiske kunnen, som skal til for at vinde et løb. Men hvis ikke man kender hinanden helt til bunds og ikke tør gå til hinanden og snakke som en flok tøser - så vinder man ingenting. Det hjælper ikke noget, kun at kunne løbe stærkt.

Hvordan er man en rigtig spejder?
Det finder man selv ud af. Der selvfølgelig nogle medmenneskelige principper, som man bør opfylde - og jo, selvom det lyder dengset så skal man sgu være en god ven og hjælpsom. Men for mig handler det om at have det godt med det jeg gør, samtidig med at jeg bliver udfordret og konstant udfordrer mig selv.

Læs også interview med: